E-Secure bliver en del af Presto – stærkt match på
sikkerhed, service og værdier
KØBENHAVN, 5. Juni 2025 – Presto Danmark har opkøbt E-Secure ApS. Opkøbet er et
vigtigt skridt i Prestos fortsatte vækst og styrker virksomhedens position som totalleverandør
inden for sikkerhed, forebyggelse og uddannelse i Danmark.
E-Secure er kendt for sit koncept “Ærlig Sikring” og har siden 2015 leveret skræddersyede
løsninger til virksomheder og institutioner over hele landet.
Med en stærk abonnementsforretning, høj kundeloyalitet og en kultur præget af faglighed og
ordentlighed passer E-Secure naturligt ind i Prestos måde at drive forretning på.
Et partnerskab der udviklede sig naturligt
Samarbejdet mellem Presto og E-Secure begyndte for alvor i 2023, da Hjerte112 – som nu
er en del af Presto – blev medejer af E-Secure. Det tætte samarbejde har fungeret godt i
praksis og gør det oplagt at samle kræfterne nu.
”E-Secure har bevist, at de både kan levere høj kvalitet og stærk kundeservice. Vi har
arbejdet tæt sammen det seneste år, og det føles som det rigtige tidspunkt at samle
kræfterne. Med E-Secure som en del af Presto bliver vi endnu stærkere – og kunderne får
endnu bedre adgang til tekniske løsninger og god service,” siger Mark Nilsson, CEO i Presto
Danmark.
Fælles værdier og retning
E-Secure bringer et erfarent og engageret team med sig – ledet af stifter Jan Dahl – og har
stærke kompetencer inden for tyverialarmer, adgangskontrol, videoovervågning,
perimetersikring og brandtekniske anlæg. Sammen vil vi tilbyde mere samlede og skalerbare
løsninger og samtidig bevare den lokale nærhed og relation, som mange kunder værdsætter.
”Vi har altid bygget E-Secure på ærlighed, faglighed, løsningsorienteret og respekt for
kunderne. Vi glæder os til at blive en del af Presto og fortsætte rejsen i en større
organisation, hvor der stadig er plads til det menneskelige og det ordentlige,” siger Jan Dahl,
direktør og stifter af E-Secure.
Mere end bare vækst
Kunderne vil opleve bedre koordinering, bredere produktudvalg og endnu højere
tilgængelighed – uden at gå på kompromis med nærhed og relation. Presto bliver med
opkøbet af E-Secure endnu bedre rustet til at være en full-service leverandør inden for
sikkerhed, uddannelse og forebyggelse – med samme klare mission: at skabe trygge
rammer og redde liv.
Med opkøbet af E-Secure styrker Presto både sine kompetencer og sin tilstedeværelse – og
tager endnu et vigtigt skridt mod at være den bedste sikkerhedspartner i Danmark.
Sammen redder vi liv.
Om Presto Group
Vores tilgang bygger på faglighed, tillid og partnerskab. I Danmark har vi de seneste år
styrket vores tilstedeværelse gennem både organisk vækst og opkøb af specialiserede
virksomheder, der deler vores værdier og ambitioner.
Presto er Europas førende aktør med et omfattende tilbud inden for brandbeskyttelse,
sikkerhedstræning og førstehjælpstjenester. Presto blev grundlagt i 1959 i Katrineholm,
Sverige, og er siden vokset til en gruppe med en omsætning på over EUR 300 millioner og
1.700 ansatte i 7 lande. Virksomheden betjener mere end 80.000 kunder over hele Europa
og leverer komplette sikkerhedsløsninger, der sigter mod at skabe sikkerhed og redde liv.
Hovedkontoret ligger i Stockholm, Sverige. Mere information: www.presto.dk.
Om E-Secure
E-Secure ApS blev stiftet i 2015 og har siden opbygget en stærk profil inden for
helhedsorienteret erhvervssikring. Med fokus på “Ærlig Sikring”, høj faglighed og
netværksbaseret salg har virksomheden vundet stor tillid på markedet. E-Secure modtog i
2025 prisen som Årets Håndværker i kategorien Alarmsikring og har en gennemsnitlig
kundetilfredshed på 4,9 ud af 5.
Fakta – E-Secure i tal
- Grundlagt: 2015
- Antal medarbejdere: 6
- Kunder: Erhverv, offentlige institutioner og udvalgte private
- Gazelle 2023
- Kundetilfredshed: 4,9/5
- Priser: Årets Håndværker – Alarmsikring (2025)
Kontakt:
Mark Nilsson
CEO, Presto Denmark
Mark.nilsson@presto.dk
Jan Dahl
Direktør, E-Secure ApS
Jan@e-secure.dk